Har du lyst til at hjælpe?

Vinterferielejren er afhængig af støtte fra virksomheder, fonde, kommuner, skiklubber og privatpersoner for at kunne løbe rundt. Vi oplever heldigvis stor hjælpsomhed og forståelse for projektet, og der er mange der har lyst til at hjælpe.

Hvad har vi brug for?

  • Det er dyrt at køre lejr i Norge og vi modtager derfor meget gerne økonomiske tilskud til lejren.
  • Gammelt skitøj i børnestørrelse, da vi oplever at mange af børnene ikke har tilstrækkeligt godt tøj med.
  • Brugt, men funktiontionelt alpint skiudstyr i børnestørrelse. Støvler, ski, hjelme. Børnene bruger ikke skistave.

Hvordan kan du støtte os som privatperson?

Du har mulighed for at donere penge til lejren. Donationen er fradragsberettiget efter de gældende skatteregler. URK sørger for at indberette beløbet til Skat (og skal derfor bruge dit CPR-nummer) og det vil automatisk dukke op som fradrag på din selvangivelse.

Hvordan kan du støtte os som virksomhed?

Vi har etableret et sponsorprogram for virksomheder, der ønsker at støtte os økonomisk.

Mod at yde en støtte på mindst 1000 kr. opnår virksomheden:

  • At kunne skrive, at den støtter vinterlejren på sin hjemmeside og i interne publikationer, fx medarbejderblade. Det skal dog fremgå, at det er vinterlejren, støtten er givet til og ikke Ungdommens Røde Kors (URK) som organisation.
  • At få stillet billedmateriale til rådighed fra turen, som kan bruges på hjemmesiden og i interne publikationer.
  • At komme på vinterlejrens hjemmeside.

Mod at yde en støtte på mindst 5000 kr. opnår virksomheden yderligere at måtte bruge Vinterlejrens/URKs logo på sin hjemmeside.

Du kan downloade Vinterlejrens logo her.

For virksomheder gælder, at hele beløbet er fradragsberettiget.

Du er meget velkommen til at kontakte Jakob, for at høre nærmere om sponsorprogrammet.

Konto- og CVR-nummer

Bank: Danske Bank, Reg.nr. 9541, Kontonr. 4777113186.
CVR: 31721423

Tak til…