4

Naturoplevelser

Vi møder naturen i de norske fjelde!

5

Skiløb

Lær at stå på ski

2

Venskab

Du møder andre børn på vinterlejren og får nye venner

9

Fællesskab

Det er sjovere at dele de gode oplevelser

sponsor14

Sjov

Vi har én regel: Vi skal ha' det sjovt

Om Vinterferielejren

Vinterferielejren er en af Ungdommens Røde Kors’ 23 ferielejre. Hvert år giver lejren en gruppe udsatte børn masser af oplevelser i den flotte natur, nye venskaber, skiløb, hygge, men først og fremmest succesoplevelser lige til at tage med hjem. I 2006 kørte den første vinterferielejr og vi har i alt afholdt 12 lejre; den seneste i 2019, hvor 20 børn var en uge i Trysil. Lejren i 2020 og 2021 blev desværre aflyst pga. Corona. Lejren afholdes udelukkende med frivillig arbejdskraft.

Kontakt os gerne >>>

Bliv deltager

Vinterferielejren er et tilbud til børn i alderen 8-13 år som på eller anden måde har en svær hverdag og ringe mulighed for ferieoplevelser. Det er gratis at deltage og man kan ansøge om en plads her på hjemmesiden. Vi får normalt mange flere ansøgninger end vi har plads til, og vi udvælger de børn, der har størst behov.

Læs mere om hvordan du kommer med >>>

Bliv frivillig

Vi er ca. 20 frivillige der afholder Vinterferielejren. Vi har løbende udskiftning i gruppen og vil gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at være med. Du skal helst være rutineret på ski og have erfaring med børn med særlige behov, men først og fremmest skal du være 100% dedikeret til at give børnene en oplevelse for livet.

Læs om hvordan du kommer med på holdet >>>

Støt projektet

Vinterferielejren lever kun i kraft af hjælp fra en række personer, virksomheder, foreninger og fonde. Sammen med holdet af frivillige gør vi i fællesskab en stor forskel i nogle børns liv. Har du lyst til at støtte projektet, så kontakt os endelig. Du kan støtte projektet økonomisk eller donere nogle af de ting, der er brug for på turene – fx børneski eller godt børneskitøj.

Læs om hvordan du kan hjælpe >>>

  • 2019

  • 2018

  • 2017

  • 2016

  • 2015

  • 2015

  • 2013

I har alle gjort et stort indtryk på Emilie og hun er super glad for at have været med og lært jer at kende.
Mor
Det har været en kæmpe oplevelse for Thomas, som han sent vil glemme.
Mor
Hun har virkelig haft godt at denne oplevelse. Tusind tak for at i gav mit barn chancen for denne tur.
Mor
Det er nok noget af det største han har oplevet, siger han, og I har været helt fantastiske alle sammen.
Mor
Endnu engang tusind tak for at I har været med til at give Jesper en kæmpe oplevelse for livet. Han havde mange forventninger inden, og efter at have lyttet i mange timer, er jeg slet ikke i tvivl om at I ALLE har gjort en stor stor forskel. Og det skal i have tusind tak for. Det var en stor fornøjelse at høre ham fortælle om jeres fælles eventyr, og han var meget berørt af jeres afsked. Han var helt sikker på at han skulle med igen næste år:-) det siger noget.. 🙂
Thomas, Støtteperson
Vi bearbejder stadig turen, hvor er I bare FANTASTISKE, skulle I mangle en hjælper på noget tidspunkt, så stiller jeg gerne op. Det er så vigtigt det I gør. Betyder så meget for børnene. Tak endnu engang for at have Teit med, han er så glad en dreng med 1 uge sammen med jer. Stort knus til hele holdet.
Mor
Vi vil endnu engang sige tusind tak fordi I havde Jonas og Sille med vinterferielejr. Vi er meget taknemmelige over at de kunne deltage. De har fået et dejligt pusterum fra hverdagen, fået ny udfordringer, boost på selvtilliden og mødt en masse søde mennesker. De har fortalt om “fastelavn”, puddersne der drysser fra træerne, vilde styrt, forskellige lifte, varmehytter, sovekammerater og en masse andet….
Far
Tusind tak fordi i var med til at give Mathias nogle fantastiske oplevelser i Norge. Han har fortalt meget positivt om i voksne, maden, cafebesøgene og dagene på ski. Det har helt sikkert givet ham et skub i den rigtige retning. Han har fået skabt et par venskaber, som han nu dyrker på Skype og har planer om at skulle mødes med. Så det glæder vi os selvfølgelig over. Det er et fantastisk stykke arbejde I gør.
Far

Tak til….

Tak for økonomisk støtte og for at stille lagerplads til rådighed for alt vores grej